Velkommen til Fagkonsulenten
- jeg hjælper dig, så du kan holde fri
|
Du kan bruge mig til:
- Bogholderi - bogføring, regnskab, moms, fakturering, kreditor/debitorstyring.
- Sekretæropgaver - renskrivning, korrekturlæsning, indtastning, korrespondance, tilbudsskrivning
- Hjælp og udførselse af al form for indfortoldning og exportangivelser
- Advokatsekretæropgaver - kontraktskrivning, boregnskaber, rådgivning om gældssanering m.m.
- Konsulentydelser - opbygning af administrative processer og arbejdsgange, webmaster
- Vikarservice - alle ovenstående opgaver og mere til på vikarbasis
|
 |
Fagkonsulenten tilbyder alle opgaver indenfor kontorhjælp - en ren blæksprutte.
For mig er det vigtigt at hjælpe dig med det jeg er god til, så du kan koncentrere dig om det du er god til.
Opgaverne kan ikke være for små, og du betaler kun for det reelle arbejde jeg udfører.
Tlf. 6072 2272 - Efter kl. 17,00 tlf. 5598 4037
|
|
Bogholderi og Bogføring
- jeg hjælper dig, så du kan holde fri
Kan du svare ja til nogle eller alle nedenstående spørgsmål, har du øjensynligt brug for min hjælp til dit bogholderi:
- Har du bilag liggende for flere måneder, som du ikke har fået bogført?
- Ligger det sidste kvartals momsangivelse stadig og venter på at blive udfyldt, sendt og afregnet?
- Har du penge tilgode hos kunder, selvom det er længe siden fakturaen er sendt?
- Bliver dine tilbud til kunder ofte skrevet i en fart, i hånden eller mail?
- Har du overvejet at få en revisor til at klare dit bogholderi?
- Vil du gerne selv klare dit bogholderi og bogføring, men har svært ved at få det systematiseret?
Alt dette og mere til kan jeg hjælpe dig med, så du kan koncentrere dig om det DU er god til.
Du enten sender bilagene til mig med posten - eller jeg afhenter dem - hvorefter jeg bogfører det hele fra eget kontor.
Dette er en lige så sikker løsning som netbank. Vi har løbende kontakt, og du har altid adgang til HELE dit bogholderi nemt og hurtigt via internettet med webløsningen e-conomic.dk.
Du kan til hver en tid se, hvilke fakturaer der er udstedt, hvem mangler at betale, hvor meget har du tjent til dato, få udskrevet balance, kontokort osv. Foretrækker du, at jeg bruger dit eget bogholderisystem, kan dette ske ved opkobling til din server.
Jeg kan også hjælpe med eventuelt at få overført dit bogholderi fra eget system, til e-conomic.
Vil du gerne selv stå for din bogføring, kan jeg hjælpe dig med at få bogført op til idag og hjælpe med at få sat system i papirerne, så du får et bedre overblik.
Er dine spørgsmål ikke besvaret her, er du velkommen til at kontakte mig for yderligere oplysninger og få et uforpligtende tilbud.
Sekretærydelser
- jeg hjælper dig, så du kan holde fri
Kan du svare ja til nedenstående spørgsmål, har du øjensynligt brug for min hjælp:
- Er du bedre til dit arbejde, end til at skrive breve??
- Har du et projekt, dokument, manual, manuskript eller lignende, der blot venter på at blive skrevet rent?
- Har du ideen, men ved ikke hvordan du skal få det ned på papir?
- Trænger du til at få læst korrektur på din hjemmeside?
- Skal du have indtastet en stor mængde data?
Alt dette og mere til kan jeg hjælpe dig med, så du kan koncentrere dig om det DU er god til.
Jeg kan hjælpe dig med al skrivearbejde, korrespondance, korrekturlæsning, renskrivning, indtastning m.v. Intet er for stort, og intet er for småt. Via et brugerlogin har du altid overblik over de breve og dokumenter, der er lavet.
Jeg skriver både efter håndskrevne noter, diktat, lydfiler og bånd, dokumenter lavet i word, wordperfekt, excel m.v.
Står det du søger ikke her, er du velkommen til at kontakte mig alligevel.
Iværksættere / håndværkere
Som selvstændig, håndværker eller iværksætter med nystartet firma, ligger fokus på håndværket, på at tjene penge og på at bruge tiden på det man er god til. Bogholderiet og de administrative opgaver kan være en stor byrde, der kan få selv den bedste til at gå i knæ.
Jeg tilbyder min hjælp til alle disse opgaver. Opgaverne kan vælges separate eller samlet. Du skal ikke ud og investere store summer til indretning af kontor eller tænke på dyre lønninger til ansatte. Jeg klarer det hele fra egne lokaler, via webløsninger der gør, at du altid via internettet kan følge med i, hvad der sker administrativt i dit firma.
Nedenstående ydelser får du til kr. 300,00 excl. moms pr. time.
Til tilbudsprisen kommer omkostninger til bogholderisystem, p.t. kr. 200,00 excl. moms pr. måned samt eventuelle øvrige it-omkostninger.
Er du bekymret for, om du tjener nok til at få den hjælp, du har brug for, kan der også laves andre aftaler - f.eks. en procentdel af, hvad du fakturerer for således, at du betaler lidt i de måneder, hvor du ikke har så stor en omsætning, og mere, når du har en større omsætning.
Ring eller skriv, og vi taler om det.
Bogføring og bogholderiydelser:
- " Bogføring
- " Fakturering
- " Betaling af kreditorer
- " Momsregnskab, angivelse og afregning
- " Saldobalance og klargøring til revisor
- " Overførsel af allerede bogførte bilag til evt. nyt system
Sekretærydelser:
|
Jane Sigil - Ørslevvej 252, Røstofte - 4735 Mern
mail. fagkonsulenten@mail.dk - web. www.fagkonsulenten.dk
cvr. 32208258
Tlf. 6072 2272 - efter kl. 17,00 Tlf. 5598 4037
|
Hvem er Jane Sigil?
Fagkonsulenten blev en realitet i 2009, og drives af Jane Sigil, født i 1968
Bogholderi og bogføring
Jeg har arbejdet med bogholder i en mindre håndværksvirksomhed igennem nogle år, og har en teoretisk uddannelse indenfor eksternt regnskab. Min erfaring strækker sig endvidere over fakturering, inddrivelse af debitorer, angivelse af moms, betaling af kreditorer, klargøring af regnskabsmateriale til revisor m.v.
Sekretær
Har arbejdet med kontor sekretær. Som følge heraf har jeg en bred uddannelse indenfor alt administrativt, lige fra referatskrivning, renskrivning, dokumentskrivning, korrespondance, korrekturlæsning, arkivering til it-ansvarlig m.m.
Generelt
Det er min erfaring, at det ofte er de små iværksættere eller små håndværksvirksomheder, der kører surt i alt det administrative. Der er formularer der skal skrives, moms der skal angives, bilag der skal bogføres, papirer der skal læses og ekspederes, udestående tilgodehavender der skal inddrives osv osv. Som håndværker og nystartet ønsker man at udføre sit håndværk, ikke at drukne i administration.
Det er derfor mit største mål at nå ud til de små håndværkere og iværksættere, der kan se det fornuftige i at overlade administrationen i professionelle hænder.
Jeg ønsker at opnå et personligt og ærligt samarbejde med mine kunder. Jeg mener nemlig, at den personlige kontakt mellem dig og mig sikrer, at opgaverne bliver løst så de opfylder dine behov og ønsker bedst muligt. Du kan så koncentrere dig om dit håndværk og dit speciale.
|
Priser og betaling
Den komplette løsning
Hos Fagkonsulenten er ingen kunder for små, hvilket betyder at den lille enkeltmandsvirksomhed får adgang til den samme professionelle service som den store virksomhed.
Vi bliver med andre ord den lille virksomheds eksterne økonomifunktion.
Fagkonsulenten tilbyder en samlet regnskabsløsning der indeholder momsrapportering, udarbejdelse af årsrapport og selvangivelser til en fast lav pris.
- Kvartalsvis bogføring
- Momsrapportering
- Årsrapport
- Selvangivelse
Ved en mængde på under 100 bilag pr. måned, kan ovenstående pakke tilbydes til kr. 1500,00 + moms pr. måned.
|
 |
Alle opgaver udover bogføring udføres efter tilbud eller til fast timepris efter arbejdets art og omfang, herunder sekretærydelser samt konsulentydelser.
Fast timepris på daglig bogføring er kr. 300,00 excl. moms, såfremt arbejdet udføres fra egne lokaler. Ved kørsel ud af huset er timeprisen kr. 450,00 excl. moms. Hertil kommer eventuelle omkostninger til parkering samt kørselstillæg på kr. 3,56 pr. km efter statens takster.
Opstartsmøde med ny kunde afholdes uden beregning.
Ved løsning af opgaver som korrekturlæsning, renskrivning og korrespondance er proceduren, at I sender mig det omhandlede materiale eller dele heraf. Jeg vil herefter vurdere opgaven med hensyn til, om der er tale om simpel korrekturlæsning eller letlæselig renskrivning. Ved større eller komplicerede opgaver, laves et samlet tilbud med angivelse af deadline og vilkår. Når opgaven er defineret, og omfang og pris er aftalt, påbegynder jeg arbejdet og afleverer det færdige resultat til den aftalte tid.
Betalingsbetingelser
Alle priser er excl. moms, og der tilægges således 25% ved fakturering
Kørsel afregnes efter statens takster, p.r. kr. 3,56 pr. km
Betaling skal ske via netbank eller bankoverførsel efter aftale
Betaling: fakturadato + 8 dage. Ved for sen betaling beregnes rente med 1,5% pr. påbegyndt måned
|
TEAM SIGIL
Fagkonsulenten har i 2009 valgt at sponsorere:
Peter Sigil, 14 år og skytte i Nykøbing F. & Vordingborg Bueskyttelaug. Han skyder Herre Kadet Compound, og får støtte til udstyr.
Michalina Sigil, 17 år og skytte i Nykøbing F. & Vordingborg Bueskyttelaug. Hun skyder Dame Junior Compound, og får støtte til udstyr.
|
 |
|
|